Som en del af vores grønne indsats, har vi valgt at plante træer i en dansk KLIMAskov.
Det gør vi for at reducere vores CO2-aftryk. Vi planter altså træer målt ud fra vores CO2-udledning. Træerne vil igennem deres levetid optage CO2 svarende til vores udledning i år 2024.
Allerede om fem år, vil vi få en fornemmelse af, at vores små planter er ved at danne et dansk skovområde med flere forskellige trætyper, men allerede nu ved vi, at den kommer til at give fremtidige generationer og vores dyreliv en grøn oase. Skoven er nemlig fredskov og forbliver et skovområde – også om 100 år.